Tine Klarskov, designer og CEO
Klarskov møbler ApS ejes i dag af Tine Klarskov, som er uddannet arkitekt, cand. arch. med afgang fra møbel linjen som industriel designer fra Kunstakademiets Arkitektskole i København i 2005.
“Min baggrund og uddannelse bruger jeg som fundament i mit daglige virke.
Jeg har altid fulgt med i min fars arbejde med at designe sine møbler, tankerne bag, udfordringerne – og hele processen med at drive og have en virksomhed.
Det ligger dybt i mit DNA at være skabende, kreativ og design med fokus på trivsel, for det enkelte menneske, indsat i en større social kontekst.
Det er helt naturligt for mig, at overtage familiefirmaet efter min far Hans Klarskovs virke i mere end 40 år. Det er med stor respekt og ydmyghed at jeg nu driver Klarskov møbler ApS videre i samme ånd. “
“Overordnet set handler det om at bringe design og arkitektur sammen. Hvor en arkitekt begynder med apteringen af et rum, vil en møbeldesigner tænke på menneskets behov først. Instituttet samler begge i ét fælles rum og lader dem finde hinanden.”
Kilde: citat fra Det Kongelig Akademis website, Instituttet for bygningskunst og design.
Jeg ønsker at gøre en forskel gennem møbeldesign
Passion
At designe møbler, som har et formål og løser et konkret problem, for derigennem at gøre en forskel for brugeren.
At skabe trivsel og udvikling gennem møbeldesign med ergonomi, funktionalitet og leg.
At designe æstetiske og organiske møbler, der skaber livskvalitet og inklusion.
Erfaring
Selvstændig med produktion af eget møbeldesign. Har rådgivet om indretning til private, arkitekter og håndværkere indenfor livsstil og valg af interiør til bolig og større byggeprojekter lige fra belysning til tegning af badeværelser og køkkener med alt fra sanitet til flisevalg.
Showroomsansvarlig med rådgivning af kunder samt indretning af interne og eksterne udstillinger. Erfaring som kørende arkitektkonsulent med rådgivning til byggeprojekter, opbygning af og deltagelse på messer.
Marketingansvarlig med udvikling og vedligeholdelse af websites, SoMo og annonceskrivning.
Rådgivet institutioner og skoler om indretning og møbelvalg, samt arbejdet med udbud, svanemærkning og sikkerhedstest af møbler.
Produktudvikling af møbler og specialløsninger til diverse institutioner i samarbejde med brugeren og leverandører.
Privat
Er et familiemenneske, der holder af det nære med familie og venner og den gode hverdag. Jeg trives med ro, fordybelse og kreativ udfoldelse i vores bondehus med have og dyr. Bliver inspireret af museumsbesøg, teater, gode madoplevelser, en god bog og gåture med min hund. Er gift og mor til en voksen søn.
CEO. cand. arch. Industriel designer
i Klarskov møbler ApS.
